Cookies go nicely with oat drinks. As it happens, the digital kind do too. So is it okay with you if we use cookies on this site? Hvad er cookies?

New! Oat Drink With Carbon Dioxide Equivalents

Var det tallene på vores kartoner, der sendte dig herind? Genialt! Vi håber også, fødevareindustrien kigger forbi en af dagene. 

Mennesker spiser og drikker meget. Rigtig meget. Mad og drikke udgør en fjerdedel af det globale drivhusgasudslip, hvilket betyder, at det er et område, hvor man som forbruger kan gøre en stor forskel - man bare skal bare vide hvordan. Ville det ikke være fedt, hvis man på en nem måde kunne se, hvordan en fødevare påvirker klimaet? Allerhelst inden, man køber det? Vi mener sådan set, det burde være lovpligtigt.

For når man tænker over det, så er det, at stille krav om at gøre klimaaftryk synligt, jo ikke meget mere mærkeligt, end at der er strenge regler for, hvordan vi som fødevareproducenter skal gøre rede for f.eks. næringsindholdet. Men at få alle involverede til at blive enige om, hvordan det så skal ske, ja det kommer til at tage tid, og det er vi alt for utålmodige til. Så derfor har vi bestemt os for at gå i gang på egen hånd. (Eller faktisk sammen med et firma, der hedder CarbonCloud, som du kan læse mere om længere nede).

 

Øh, kuldioxidækvivaffor noget?

Vores klimaaftryk bliver angivet i såkaldte kuldioxidækvivalenter (CO2e). Det er et mål for udslip af drivhusgasser, som blandt andet FNs Klimakonvention og EU-kommissionen bruger, og som tager højde for, hvordan forskellige gasser hver især bidrager til drivhuseffekten. Man “oversætter” altså deres påvirkning til, hvor meget kuldioxid, der skal til for at skabe samme drivhuseffekt. På den måde kan man sammenligne en flyrejse med en luns kød eller en trøje med et glas havredrik (eller måske ting, der giver mere mening at sammenligne, som f.eks. to forskellige retter mad, eller en rejse med fly vs. en rejse med tog).

… og hvad så?

Du kan finde klimaaftrykket for vores produkter (kg CO2e/liter) ved siden af indholdsfortegnelsen på bagsiden af emballagen og i nogle tilfælde endda i en lille boble på forsiden. Det kommer nok til at tage lidt tid, før vi får skrevet aftrykket på alle vores produkter. Men hvis du allerede nu er blevet nysgerrig, så synes vi, at du skal kigge på vores produktsider, hvor du kan se cifrene for de respektive produkter, så snart vi får dem. Vi lover at have alle tal klar før udgangen af 2019.

Climate footprint magnifying glass

 

Højt, lavt eller midt i mellem?

Men hvordan skal man vide, om en CO2e-værdi er god eller dårlig? Ja, det er slet ikke så let endda. Et isoleret kuldioxidækvivalent-ciffer siger jo ikke særlig meget, med mindre der er noget at sammenligne med. Løsningen er naturligvis, at flere fødevareproducenter følger vores eksempel og lægger tallene på bordet. Eller rettere sagt skriver dem på emballagen. Så fortæl dem, du gerne vil sammenligne vores produkter med, at du godt kunne tænke dig at se deres ækvivalenter.

Mens vi venter på flere tal, kan du måske få en fornemmelse af, hvad der er rimeligt, ved at kigge på projektet “One Planet Plate”, som svenske WWF står bag sammen med en række forskere. Ifølge deres beregninger er en bæredygtig ugemenu 11 kg CO2e per person, hvilket svarer til ca. 0,5 kg CO2e per måltid.

cheese chicken pork beef illustration

 

Hvordan har vi udregnet produkternes klimaaftryk? 

Først og fremmest er det ikke os selv, der har siddet og regnet, men et firma, der hedder CarbonCloud. Det er vigtigt for os at slå fast. CarbonClouds model er baseret på 20 års forskning og er blevet gennemgået i forbindelse med en lang række videnskabelige publikationer. Den bliver brugt af den svenske myndighed Naturvårdsvärket, som hører under Miljøministeriet, og danner også grundlag for internationalt samarbejde med blandt andre Princeton Institute og Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK).

Okay, vi kom fra “hvordan”. CarbonClouds beregninger kommer fra en analyse af de forskellige trin i produktets ”liv”, i vores tilfælde fra gård til butik. Gennem sådan en livscyklus-analyse, får man ikke bare at vide, hvor mange drivhusgasser, produktet genererer totalt, det bliver også tydeligt, i hvilke trin man finder de største klimaskurke.

Det ville være oplagt at tro, at det er transporten eller emballagen, der sætter en fødevares største klimaaftryk, men det er det som regel ikke. I stedet finder man næsten altid den største påvirkning i det første trin (i vores tilfælde “gårdtrinnet”), og det vil sige i selve tilblivelsen af råvaren. Nedenfor kan du se hvor stor en mængde CO2e, der bliver genereret både totalt og opdelt i de forskellige trin for vores havredrik sammenlignet med komælk.

graf eng

I dag står animalsk baserede produkter for mere end halvdelen (60 %) af madens globale drivhusgasudslip, mens det kun forsyner os med 18 % af kalorierne*. Ressourcesløseri! Det er en af grundene til, at de fleste forskere efterhånden er blevet enige om, at vi bliver nødt til at spise mere plantebaseret, hvis vi skal klare de klimaudfordringer, vi står over for.

 

Hvad indgår i beregningerne for havredrik?

  • Gård: Udslip, der er relateret til fremstilling af havre og raps (som sammen med vand udgør mere end 99 vægtprocent af havredrik). Det indebærer blandt andet N2O (lattergas)-udslip fra jorden og CP2 (kuldioxid)-udslip fra produktionen og anvendelse af brændsel og el til traktorer og andre maskiner. Selv udslip, der kan kobles til gødningsmidler, indgår.
  • Fabrik: Opvarmning og elforbrug i kværn og ved produktion af havrebase, rapsolie og havredrik. Tallene er lave takket være en stor andel af vedvarende energikilder.
  • Emballage: Udslip, der kan kobles til produktion og transport af emballagemateriale og kartoner.
  • Transport: Transport af havre og raps fra mark til kværn på de respektive fabrikker (ved produktion af rapsolie), og derefter videre til fabrik til produktion af havrebase. Transport af havrebase til anlæg, der producerer havredrik. Transport af færdig havredrik til de enkelte markeder. Beregningerne tager højde for, at enkelte transporter er køletransport.

 

For komplette metodologiske rapporter klik her for havredrik og here for komælk.

 

Hvad indgår ikke - og hvorfor?

Man må trække grænsen et sted. Produktion af maskiner og bygninger indgår ikke i beregningerne, heller ikke de ansattes transport til og fra jobbet eller yderligere virksomhedsaktiviteter som forskning, produktudvikling, markedsføring og salg. Årsagen er, at drivhusgasudslippet for disse områder er så lille i forhold til det samlede udslip, at det er ganske ubetydeligt i det store billede.

 

Hvad så med produktets liv efter butikken? 

Beregningerne inkluderer trinnene fra gård til butik. Men det er jo ikke hele produktets liv? Nej, men det, der sker med produktet efter butiks-trinnet, er svært at regne på, da vi ikke ved, hvordan og hvor langt, forbrugeren transporterer det, eller om og hvordan emballagen bliver genbrugt. Når det kommer til klimapåvirkningen fra produktets efter-butikken-liv, er det altså dig, der kan gøre en forskel!

 

Alletiders, kan vi så få lov at slappe af nu?

Nej. Overhovedet ikke. For selvom vores produkter er mere klimasmarte end mange alternativer, skal vi selvfølgelig arbejde på at blive endnu bedre. Og det gør vi! Hvis du har lidt tid til overs og kunne tænke dig at blive ekspert på, hvordan vi arbejder (og hvad status er p.t.), så vil vi da lige gøre dig opmærksom på vores bæredygtighedsrapport, der bare venter på, at du klikker forbi og læser i den.

 

*Reducing food’s environmental impacts through producers and consumers: J. Poore1 and T. Nemecek (2018)